Mobning-Trivsel

heidispring.dk adfærd - læring - trivsel - inkluderende fællesskaber

Mobning / Trivsel

 

Foredrag/oplæg/kurser/rådgivning/sparring/udviklingsforløb, der er med praksisnære eksempler og værktøjer samt forsknings- og teoriinformerede.

 

Klasser og grupper kan være præget af frustrationer, aggressioner, ængstelighed og decideret mobning. Det skal og kan der gøres noget ved! Gennem et afsæt i opdaterede forståelser af, hvad der ”producerer” mobning, bliver det muligt at skabe positive forandringer. Det gælder både indsatser, der forebygger mobning og i stedet udvikler sunde fællesskaber, og det gælder indsatser, der griber ind, når ”skaden er sket”. Afsæt i en fælles (mobnings-/trivsel-)forståelse, inddragelse og koordination mellem forskellige aktører er en del af svaret.

 

  • Traditionelle og nyere mobbeforståelser
  • Sunde/usunde læringsmiljøer og fællesskaber
  • Mobningens udtryksformer
  • Konsekvenser af mobning
  • Hvem skal involveres og hvordan (forældre, børn/unge, fagprofessionelle, leder m.fl)
  • Processer og konkrete indsatser/værktøjer der forebygger mobning og skaber sunde inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber.
  • Ideer til fællesskabsopbyggende og inklusionsfremmende aktiviteter, organiseringer og øvelser
  • Forældre i mobbelandskabet
  • Udfordringer og dilemmaer

 

Jeg tilbyder også at forestå en konkret proces og procesaften ” På vej til Drømmeklassen” for forældre, børn/unge, lærere, pædagoger og evt. leder, hvor alle arbejder på at få skabt Drømmeklassen. Procesaftenen tager afsæt i bogen ”På vej til Drømmeklassen – en konkret proces til forbedring af klassens læringsfællesskab” af Heidi Honig Spring.En del af procesaftenen består af et oplæg, der skitserer en traditionel tænkning og praksistilgang over for en tænkning og praksistilgang, der tager afsæt i nyeste forskning. Mobningen betragtes som et usundt udtryk for en drøm om tilhør og fællesskab. Influerende og opretholdende faktorer i relation til en henholdsvis dårligt og godt læringsmiljø belyses og udfoldes. Oplægget vil præsentere en måde at arbejde med at vende et dårligt læringsmiljø ud fra en løsningsfokuseret tilgang og narrativ inspireret tilgang, og som inddrager såvel fagvoksne- lærere og pædagoger - som elever og forældre.

 

 

Ideer til hvordan man kan arbejde med trivsel i udskolingen kan findes i ”AKTion – trivsel i udskolingen” af Heidi Honig Spring og Bettina Brandt-Nilsson.