Grimt sprog - bog

Grimt sprog - sprogarbejde i skolens mellem-

trin og udskoling

- af Heidi Honig Spring

Frydenlund, 2012 og 2015 (2. udgave)


Klik på bogen for at komme til forlagets hjemmeside



Hvad er grimt sprog? Og er børns brug af ord som 'fuck' altid krænkende? Bogen går i dybden med elevers sprogbrug og tilbyder alternativer til sanktioner og forbud mod bestemte ord.


Med udgangspunkt i analyseredskabet 'Sprogsneglen' undersøges det såkaldte grimme sprog. Forfatteren viser både, hvordan lærere og pædagoger kan håndtere elever, der taler grimt, og hvordan eleverne kan fortolke hinandens intentioner med sproget.


Bogen indeholder en bred vifte af konkrete redskaber, som giver et alternativt bud på, hvordan man kan arbejde med sproget i skolens mellemtrin og udskoling. Med emner som sms-sprog og Facebook lægges der endvidere op til et samarbejde mellem elev, lærer og vejleder med et mål om øget trivsel og et inkluderende læringsmiljø.


Bogen er både en øjenåbner og et konkret redskab til pædagoger, folkeskolelærere og AKT-vejledere, der arbejder med elevernes sprogbrug i skolens mellemtrin og udskoling. 


Forfatterens øvelser og vejledninger til, hvordan man arbejder med unge og deres hårde sprog, kan gratis downloades fra forlagets hjemmeside.



Anmeldercitater:


»Som AKT-konsulent kan jeg varmt anbefale bogen ’Grimt sprog’, både til AKT-vejledere, lærere, pædagoger og SSP-medarbejdere [...].Det er en lettilgængelig håndbog, der gennem sit teoretiske afsæt i den systemiske tankegang sætter sproget ind i den kontekst, som sproget udfolder sig i, og via sine meget konkrete øvelser giver eleverne mulighed for at reflektere over sproget [...]«.

Signe Gramstrup Hansen, AKT-konsulent og forfatter


-----------


»’Grimt sprog?’ er en gave til den klasselærer eller klasseteam, som vil gøre noget ved sproget i klassen. Bogen indeholder et hav af aktiviteter, så eleverne medinddrages. Her er ’grydeklare’ aktiviteter, så det bare er at gå i gang. […] Bogen bør absolut findes på skolens lærerbibliotek«.

Karaktereren 10 i AKTbladet


-----------


»Bogens ærinde er forfriskende nok ikke at diskutere, hvad der er grimt sprog eller ej. I stedet gives læreren, pædagogen, AKT-læreren (adfærd, kontakt, trivsel) og andre med gang i folkeskolen mulighed for at anskue og arbejde med sproget på en nuanceret, grundig og spændende måde i samarbejde med eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen. [...] Bogen kan varmt anbefales til trivselsarbejde på mellemtrinnet og i udskolingen«.

Folkeskolen

ids@demolink.org

1-800-000-0000