Inklusionsvejlederen 2 - bog

Inklusionsvejlederen 2 - elev og diagnose

Rasmus Alenkær (Red.).

Dafolo, 2016


Kap. 2: Udsatte børn

- af Heidi Honig Spring og Frank Spring



Klik på bogen for at komme til forlagets hjemmeside



Kapitlet omhandler inklusionsarbejdet omkring børn i multiple og komplekse problemstillinger og særligt om teamsamarbejdet og vejledningsindsatsen hér.


Kapitlet beskriver konkret, hvordan der kan arbejdes afdækkende og intervenerende i skolen i bestræbelserne på at reducere udsatte børns sårbarhed.



Inklusionsvejlederen er en antologi i to dele, der belyser genstandsfeltet “inklusion” ud fra den position, en intern vejleder/ressourceperson i skolens organisation kan have. Formålet har været at lave en lettilgængelig opslagsbog eller redskabskasse, i hvilken man som praktiker hurtigt kan finde viden og inspiration i forhold til et bestemt emne. Der er ikke nogen fremadskridende opbygning mellem kapitlerne, der derfor kan læses uafhængigt af hinanden. Det hele holdes dog sammen af bogens røde tråd: inklusionsvejlederens rolle og redskaber. Tilsammen giver de to bøger et godt og solidt samlet overblik over de (måske) vigtigste problemstillinger og løsningsmodeller, der relaterer sig til feltet “inklusion”.


Målgruppen er studerende på de pædagogiske grund- og videreuddannelser, ressourcepersoner, psykologer, konsulenter, ledere, beslutningstagere og alle andre, der er interesseret i arbejdet med inklusion.


Inklusionsvejlederen 1 – udvikling af fællesskaber behandler primært, men ikke udelukkende, udviklingsprocesser i det almenpædagogiske felt. I løbet af 11 kapitel kommer denne del omkring, hvordan man som intern ressourceperson vejleder lærere, pædagoger, ledere og forældre i problemstillinger, hvor et barn eller et ungt menneskes deltagelse i de almene fællesskaber er i fokus. Bogen ser på gennemgribende forandringer i skolens organisation og kultur og kommer omkring emnerne kollegial coaching, narrativ team-refleksion, forældresamarbejdet, det tværprofessionelle samarbejde, multikulturelle udfordringer, undervisningsdifferentiering, co-teaching, sociale færdigheder, elev-lærer-relationer samt inkluderende klasseledelse.


Inklusionsvejlederen 2 – elev og diagnose fokuserer på specialpædagogiske udfordringer i skolen. Det er ikke til at komme udenom, at nogle børn har særlige forudsætninger og behov, når det kommer til at deltage i skolens aktiviteter, og derfor er det ligeledes nødvendigt at rette fokus mod specialiserede problemfelter, hvilket denne bog gør. Bogen behandler det, der specifikt kommer til udtryk hos enkelte elever, når de møder skolehverdagen, og kommer omkring emnerne elevperspektiver, udsatte børn, neuropædagogik, generelle læringsvanskeligheder, socio-emotionelle vanskeligheder, angst, ADHD, høretab, motoriske udfordringer, synstab, autisme og skriftsprogsvanskeligheder.



Anmeldercitater:


"Bøgernes kapitler kan læses uafhængigt af hinanden, og læseren præsenteres for et meget bredt udsnit af emner. Forfatterne fremstår kompetente, og kapitlerne er hver for sig velskrevne med forskellig tilgængelighed, men hver især læseværdige med et solidt afsæt i forskning [...] Med ”Inklusionsvejlederen 1” og ”Inklusionsvejlederen 2” på boghylden er jeg som inklusionsvejleder rigtigt godt dækket ind i forhold til både specifik viden og forslag til inklusionsfremmende redskaber. Bøgerne er hermed varmt anbefalet".

Folkeskolen.dk (læs hele anmeldelsnen hér)


ids@demolink.org

1-800-000-0000